Opgrader dit Xsite® Pro 3D Advanced system

Byg videre på dit nuværende 3D-system med ny skærm og mulighed for nye sensorer.

Opgraderingen tager udgangspunkt i dit nuværende system og giver adgang til den nyere Xsite® 3D.

Opgraderingen er relevant for dig, hvis du ønsker større overblik i kabinen med markant bedre grafik og en tydelig visning, der er nem at aflæse under arbejdet – uanset om du arbejder med simple eller mere detaljerede tegninger.

Du kan indlæse flere filformater (fx dxf, xml og dwg) og arbejde med egne projekter og overflader direkte i det nye system.

Vælg mellem to opgraderingspakker

Vi hjælper dig med at finde den rigtig løsning. 

Ny skærm og nye sensorer

Ny skærm med nuværende sensorer

*En opgradering kræver at dit nuværende system har en MCC computer – version 19 eller højere. 

SÅDAN FOREGÅR DET

Vi gennemgår din nuværende løsning og giver dig et overblik over muligheder og pris. Herefter monterer vi skærm og sensorer på din maskine, og du er klar til at arbejde videre, når monteringen er gennemført – typisk samme dag. 

Din nuværende cloudløsning Xsite® MANAGE og data fortsætter uændret.

RING OG HØR NÆRMERE OM DINE MULIGHEDER

Vi hjælper dig med at vurdere, hvilken opgraderingspakke der passer til din maskine og

dine opgaver, og hvad det vil koste.

Præcision i gravearbejdet

Små afvigelser kan få store konsekvenser

  • En vej, der får et forkert fald og samler vand
  • En kantsten, der må sættes om
  • En kloakledning med forkert fald og skal graves op

Det koster tid, brændstof og tålmodighed og kan fjerne hele overskuddet på et projekt.

Sådan foregår det, når du vælger MOBA Danmark

Når du vælger MOBA, får du en løsning, der passer til netop din maskine og dine opgaver.
Vi starter med en snak om dit arbejde, hvilke opgaver du typisk udfører, hvilke maskiner du bruger, og hvad du ønsker med systemet.

 

Derefter finder vi det system, der passer bedst, fra enkle visuelle løsninger, hvor du ser skovlens position i realtid, til mere avancerede systemer med fuld dokumentation.

Vores fabriksuddannede montører sørger for montering og kalibrering på din maskine. Systemet bliver tilpasset netop din maskine, så du får en stabil visning, også under krævende forhold.

Når du efterfølgende sætter dig ind i kabinen, virker det og du kan se præcisionen direkte på skærmen.

Erfaring fra virkeligheden

MOBA Danmark ledes af Jesper Lindskov, som har arbejdet med maskinstyring siden 1995.
Han kender entreprenørens hverdag indefra og ved, at selv små fejl kan få store konsekvenser.

 

Jesper har fulgt udviklingen fra de første sensorer til de nuværende GPS-baserede systemer og ved, hvordan præcision og brugervenlighed kan gå hånd i hånd.
Derfor lægger han vægt på ærlighed og faglighed frem for hurtige løsninger.

Han ved, hvor meget det betyder, at systemet passer til opgaven og at det virker, når det skal.
For ham handler maskinstyring ikke kun om teknik, men om at skabe stabilitet og tillid i det daglige arbejde.

Vil du finde det rigtige system?

Du har måske allerede kigget på vores systemer.

Hvis du gerne vil have hjælp til at vælge det system, der passer bedst til din maskine og dine opgaver, kan du tage en snak med Jesper Lindskov.

Jesper har arbejdet med maskinstyring i mere end 25 år og kan hurtigt vurdere, hvad der giver bedst mening i din hverdag.

Kundecase: Maskinstyring hos Ivan Jakobsen A/S

Hos entreprenørvirksomheden Ivan Jakobsen A/S handler det ikke kun om at vælge det rigtige system, men om, at samarbejdet fungerer hele vejen. Med MOBA Danmark som leverandør og fast samarbejdspartner på maskinstyring er der styr på både opstart og hverdag. Maskinstyring hjælper med at få det daglige arbejde udført præcist og uden unødige manuelle stop.

En stabil samarbejdspartner i dagligdagen

Ivan Jakobsen A/S er en entreprenørvirksomhed med base i Struer og har gennem de sidste mange år løst en bred vifte af opgaver indenfor jord, kloak, anlægsarbejde og fundering. Hos Ivan Jakobsen A/S viser samarbejdet sit værd der, hvor det tæller: i det konkrete arbejde med maskinerne. Her sidder Klaus Kristensen i rendegraveren med mange års erfaring og et skarpt blik for detaljer og arbejder med XSITE® PRO 3D Advanced gravesystemet fra MOBA Danmark. Det er samme system, som virksomheden også anvender i deres andre gravemaskiner, og det bruges til at dokumentere og udføre arbejdet trin for trin, effektivt og uden unødige stop.

Erfaring og teknologi – side om side

Klaus har i 15 år været maskinfører hos Ivan Jakobsen A/S. På det aktuelle projekt med kloakseparering arbejder han med XSITE® PRO 3D Advanced gravesystemet fra MOBA Danmark.

Projektdata hentes løbende fra skyen – cloudløsningen XSITE® Manage, hvor landinspektøren har lagt tegningerne ind. Klaus arbejder videre direkte fra maskinen og tilpasser arbejdet, efterhånden som opgaverne udvikler sig.

”Med systemet har vi fuld dokumentation for, hvad der er lavet. Det hele ligger i systemet,” forklarer Klaus.

Det har taget lidt tilvænning at lære 3D-systemet at kende, men det har givet pote. Når Klaus har haft tid, har han selv undersøgt systemet og oprettet egne testprojekter for bedre at forstå funktionerne.
”Det har været godt givet ud. Man forstår det meget bedre, når man selv har været lidt rundt i det,” siger han.

 

“Netop det er helt ideelt,” forklarer Jesper Lindskov fra MOBA Danmark. “Når man selv tester systemet lidt på forhånd, bliver det nemmere at komme i gang med det i hverdagen.”

I dag anvender Klaus systemet til rigtig mange opgaver, hvor han ofte også opretter sine egne projekter, som han kan arbejde ud fra. Skovlene kalibrerer han selv, når der kommer slid, og han opdager hurtigt, hvis noget ikke stemmer i dataene.
”Vi skal ikke bare grave blindt. Jeg kan hurtigt se, hvis noget ikke passer. Det er fordelen ved at kende sit fag,” siger Klaus.

 

Systemet giver ham samtidig den dokumentation og kvalitetssikring, der både er krav om og som der i praksis er brug for. Når først jorden er dækket til, er det Klaus, der sidder med viden om, hvad der ligger hvor. Med 3D-systemet registreres det hele automatisk under arbejdet, så informationerne bevares og kan bruges senere, hvis det bliver nødvendigt.

 

Skulle der opstå udfordringer og GPS er nede, kan han skifte til 2D og fortsætte arbejdet. På netop denne plads er telefonsignalet så svagt at der er opsat en XSITE® BASE basestation fra MOBA og modem i alle maskiner, så der er sikret stabil dækning til maskinerne. Skulle der opstå behov for hjælp, er supporten fra MOBA Danmark tæt på.


“MOBA er nemme at få fat i, hvis vi har brug for hjælp, også via fjernsupport,” siger Klaus. “De er gode til at følge op og få tingene til at fungere. Det er en service, vi er glade for.”

Det handler om at holde maskinerne i gang

Jesper Andersen er værkfører hos Ivan Jakobsen A/S og har ansvaret for, at alle maskiner er i drift og fungerer som de skal. Det indebærer både teknisk overblik, daglig koordinering og kontakt til leverandører.

For Jesper er relationen til leverandørerne afgørende. Det handler ikke kun om funktioner, men om tillid og forståelse i hele relationen og samarbejdet til MOBA Danmark som leverandør.

 

“Vi har arbejdet sammen i mange år, og det betyder noget. Jeg ved, at Jesper Lindskov står for kvalitet og faglighed. Når vi begge fokuserer på at holde maskinerne godt kørende, så fungerer samarbejdet.”

 

Han lægger vægt på, at maskinerne er udstyret med samme system fra MOBA Danmark. Det gør det nemt for maskinførerne at hjælpe hinanden og samtidig giver det stabilitet i driften.

 

“Klaus er eksempelvis rigtig god til systemet og hjælper gerne de andre. Det betyder meget, at de kan sparre med hinanden, og at vi ikke skal bruge ekstra tid på at få hjælp udefra hele tiden,” siger Jesper. Jesper fremhæver også, at systemet fra MOBA ikke kun er driftssikkert her og nu, det er også tænkt til at holde i længden. Når der på sigt skal investeres i nye maskiner, kan systemet nemt flyttes over. Man undgår derfor, at den type udstyr bliver forældet eller må kasseres.

 

“Det er ikke en brug-og-smid-væk-løsning,” siger Jesper. “Systemet kan opdateres løbende, og vi kan tage det med over på næste maskine, hvis vi skifter ud. Det betyder noget, både økonomisk og praktisk.”

For Jesper handler det om at gøre det rigtige fra begyndelsen, både fagligt og økonomisk. Når man investerer i noget, der virker over tid, undgår man unødvendige udgifter og besvær med udskiftning eller reparationer.

 

Vi vil hellere købe noget, der holder, og som vi kan bruge i mange år. Det giver bedre værdi og sikrer den gode investering, forklarer han.

Han understreger også, at serviceniveauet fra MOBA gør en forskel i hverdagen. Det er tydeligt, hvad man betaler for, og der kommer ikke ekstraregninger.

“Der er ingen skjulte takster, og vi får den hjælp, vi har brug for, uden at det løber løbsk,” siger Jesper. “Det giver ro i budgettet og man ved, hvor man står.”

Gennemført samarbejde – også efter montering

Hos Ivan Jakobsen A/S er 3D-systemet fra MOBA Danmark blevet en fast del af den måde, arbejdet bliver planlagt og udført på. Systemet hjælper med at holde styr på kvalitet og dokumentation, og det giver ro i hverdagen, når opgaverne skal løses effektivt og præcist. Både Klaus og Jesper oplever, at systemet er til at stole på, også når det gælder den daglige drift og support. 

 

Det tætte samarbejde med MOBA gør det muligt at få hjælp, når der er behov, og sikrer at investeringen også holder på den lange bane.

Vil du vide, om det også kan fungere i din maskine?

Hvis du vil høre, hvordan det kan passe til din maskine og dine opgaver og hvordan det kan hjælpe med at håndtere kravene til kvalitetssikring, er du velkommen til at kontakte os. Vi tager gerne en uforpligtende snak.

Maskinstyring hos Faaborg Entreprenør ApS

Når Frederik Jensen sætter sig ind i gravemaskinen, ved han præcis, hvad der skal ske. Med 3D i maskinen og en formandsløsning fra MOBA Danmark bliver opgaverne løst med større nøjagtighed, tydelig dokumentation og mindre spildtid. Det sikrer overblik over det færdige arbejde og den videre proces.

Stærkt samarbejde mellem far og søn

Maskinstyring er en fast del af hverdagen hos Faaborg Entreprenør ApS. Det giver bedre overblik, større præcision og sikrer dokumentation fra start til slut.

Virksomheden drives af Tonni Jensen, og sønnen Frederik arbejder som fagligt ansvarlig kloakmester. Sammen løser de opgaver over hele Fyn med fokus på jord-, beton- og kloakarbejde i forbindelse med nybyg og erhvervsbyggeri.

Frederik blev autoriseret kloakmester for et år siden og har en baggrund som anlægsstruktør. Han står for kvalitetssikring og dokumentation og har været med til at gøre ny teknologi til en naturlig del af hverdagen. Maskinstyring og digitale løsninger kan være en stor omstilling, men når fagfolk som Frederik er trygge ved teknikken, bliver det lettere at tage det i brug og få det til at fungere i praksis.

Sådan fungerer det i praksis

Systemerne fra MOBA er blevet en fast del af det daglige arbejde hos Faaborg Entreprenør ApS. Her er, hvordan de konkret anvender systemerne:

  • Xsite® PRO 3D Advanced er monteret på deres Volvo-gravemaskine og rendegraver. Det hjælper med at styre gravearbejdet præcist, så resultatet bliver ensartet og uden fejl, uanset opgavens størrelse.
  • CARLSON Layout ROVER fungerer som formandsløsning og bruges til at lave tegninger, samt placere og dokumentere eksempelvis kloakrør og faskiner med høj præcision.
  • Xsite® MANAGE / cloudløsning: er en digital platform med adgang til tegninger og data direkte fra skyen. Det betyder, at Frederik kan følge arbejdet og tjekke detaljer fra skærmen i kabinen eller på sin telefon og at MOBA kan yde fjernsupport, hvis der opstår behov for hjælp undervejs.
  • Grundig opstart og support fra MOBA har gjort, at Frederik hurtigt blev tryg ved systemet. Han fik en grundig introduktion og ved, at han altid kan få hjælp, hvis der opstår spørgsmål.

“Jeg har tegningerne lige ved hånden, og systemet klarer det meste selv. Det er 100 gange nemmere end før og jeg sparer en mand,” siger Frederik.

God service og en kendt stemme i røret

MOBA Danmark har været en tryg samarbejdspartner både ved opstart og når der er brug for support.

“Vi ringer bare, og så hjælper de os videre,” siger Frederik.

“Vi har arbejdet med Frederik og Tonni i flere år. Når de ringer, ved vi, hvad der er i gang og kan hurtigt finde en løsning,” siger Jesper Lindskov fra MOBA Danmark. “Det handler om, at arbejdet kan fortsætte, også når noget driller.”

Dokumentation, kvalitet og ansvar

For Frederik er det afgørende at kunne dokumentere arbejdet fra start til slut og vide, at det hele gemmes et sikkert sted, hvor det er let at finde igen. Det giver overblik og tryghed i hverdagen og er samtidig blevet en nødvendighed i en branche, hvor kravene til kvalitetssikring vokser.

Kvalitetssikring er i dag ikke bare noget, der afslutter opgaven. Det er en fast del af hele arbejdsprocessen og noget, man må tage alvorligt fra begyndelsen.

“Det er blevet vigtigt at kunne dokumentere, hvad man laver,” siger han.

Han fremhæver også den tryghed, der fulgte med opstarten:

“Jeg fik undervisning, da vi begyndte at bruge 3D-systemet, og det gav mig en god og tryg start. Det gjorde, at jeg hurtigt blev fortrolig med systemet og kunne bruge det i det daglige.”

Det er bare sådan, vi gør nu

I dag er maskinstyring og dokumentation en naturlig del af hverdagen hos Faaborg Entreprenør ApS.

“Det er ikke noget, vi tænker over længere. Det er bare sådan, vi arbejder nu,” siger Frederik.
“Når først man har prøvet det, vil man ikke undvære det igen.”

Vil du vide, om det også kan fungere i din maskine?

Maskinstyring er ikke bare noget, man sætter på. Det er et system, der hjælper med at få styr på tingene og undgå fejl.

Hvis du vil høre, hvordan det kan passe til din maskine og dine opgaver og hvordan det kan hjælpe med at håndtere kravene til kvalitetssikring, er du velkommen til at kontakte os. Vi tager gerne en uforpligtende snak.

Mød MOBA Danmark til BAUMA 2025

MOBA Danmark er klar til BAUMA 2025 - Verdens største entreprenørmesse.

MOBA Danmark er klar til BAUMA 2025 – Verdens største entreprenørmesse.
Fra den 7. til 13. april 2025 deltager MOBA Danmark på BAUMA, hvor vi præsenterer de nyeste løsninger inden for maskinstyring. Jesper og Jacob er til stede fra den 8. til 10. april og står klar til at tage en snak om, hvordan vores løsninger kan optimere din arbejdsdag.
Messen samler branchens førende aktører, og vi ser frem til at møde både nye og velkendte ansigter.
Besøg MOBA Danmark her: Hal A2, stand 237

Maskinstyring i praksis – oplev teknologien tæt på

Vi glæder os til at vise dig, hvordan vores innovative teknologier kan gøre din hverdag mere præcis og effektiv. Hos MOBA udvikler vi løsninger, der sikrer både stabilitet og nøjagtighed i dit arbejde.
Besøg vores stand og oplev, hvordan vores systemer kan optimere dine maskiner og gøre arbejdsprocesserne mere enkle. Derudover præsenterer vi spændende produktnyheder, der giver dig indsigt i de nyeste fremskridt inden for maskinstyring.
Vi ser frem til en spændende uge på BAUMA – vi håber at se dig.
Besøg MOBA Danmark her: Hal A2, stand 237
Vil du allerede nu læse mere om vores systemer?

Fiskbæk Enterprise: Effektivitet og præcision med maskinstyring

Maskinstyring er derfor blevet en fast del af deres arbejdsdag, hvor systemet fjerner behovet for mange manuelle målinger, hvilket sparer tid og ressourcer.

Xsite® EASY TOUCH fra MOBA Danmark gør en stor forskel i Fiskbæk Enterprises daglige arbejde. Systemet er nemt at bruge og skærmen giver et klart overblik over det, der er nødvendigt for at udføre opgaverne mere præcist og effektivt med gravemaskinen.

Maskinstyring er derfor blevet en fast del af deres arbejdsdag, hvor systemet fjerner behovet for mange manuelle målinger, hvilket sparer tid og ressourcer. Fiskbæk Enterprise er autoriseret kloakmester og entreprenørvirksomhed, der siden etableringen i 2022 har været ejet og drevet af Kim Larsen Agerskov. Virksomheden er placeret i Sønderjylland og beskæftiger i dag 10 medarbejdere, hvor de løser en bred vifte af opgaver indenfor kloak, belægning, kabelgravning samt udgravning til nye huse.

Enkelt og brugervenligt system, der gør det nemt at komme i gang

Xsite® EASY TOUCH er hos Fiskbæk Enterprise monteret på en 2-tons Komatsu minigraver, hvor systemet passer godt til maskinens størrelse og de opgaver, den udfører. “Systemet er nemt at gå til og kræver ikke en masse oplæring. Skærmen er overskuelig, og alle funktioner er lette at finde – det er utroligt brugervenligt,” siger Kim.

Et godt og holdbart system, der gør arbejdet meget lettere

Med maskinstyring slipper vi for mange manuelle målinger. Systemet sikrer, at vi ikke graver for dybt, men fjerner præcis den nødvendige mængde jord. Vi behøver heller ikke længere tommestokken for at tjekke igen og igen – i stedet kan vi nemt og hurtigt tage målinger direkte med maskinen og se det hele i kabinen. For eksempel kan vi nemt måle dybden på en udgravning, når vi skal placere en brønd. “Det sparer os for meget tid,” siger Kim. Med systemet har maskinføreren hele tiden kontrol over højden i forhold til sit nulpunkt, også kaldet referencepunkt. Det giver større præcision og mindsker behovet for at forlade maskinen for at tage kontrolmål. “Det gør arbejdsgangen langt mere effektiv,” understreger Kim.

Driftssikker med MOBA

Kim havde allerede kendskab til MOBA, da han valgte at investere i Xsite® EASY TOUCH. Derfor var han sikker på, at MOBA kunne levere en løsning, der passede til hans virksomheds behov. “Det er et godt og brugervenligt system, og MOBA sikrede, at vi kom godt fra start med systemet og kalibrering af alle skovle,” fortæller Kim.

Vil du vide mere?

Er du på udkig efter mere præcision, ønsker at spare tid og ressourcer, eller vil du også optimere effektiviteten i dine opgaver, så kan du læse mere om Xsite® EASY TOUCH og andre løsninger fra MOBA Danmark her.

Fuld kontrol og dokumentation med 3D maskinstyring

Med maskinstyring fra MOBA Danmark får Mikkel Pedersen fra JGL Entreprenør ApS, fuld kontrol og præcision i gravemaskinen, og han kan i dag slet ikke undvære det.

Hos JGL Entreprenør ApS, som ejes af Jacob Grønnebæk Laursen, udføres en bred vifte af entreprenøropgaver inden for jord, kloak og anlægsarbejde. Mikkel er ansat som entreprenør og maskinfører, hvor han til daglig kører med en 26 tons Liebherr gravemaskine udstyret med 3D maskinstyring fra MOBA Danmark. Herudover har de også formandsløsningen fra MOBA.

Tid, præcision og digitalisering: Maskinstyringens store fordele

Med MOBA’s brugervenlige Xsite® PRO 3D maskinstyringssystem har Mikkel oplevet en stor forbedring i både præcision og effektivitet. Systemet giver ham fuld kontrol over arbejdet, sparer tid og sikrer, at opgaverne udføres nøjagtigt hver gang. En af de største forandringer, han har oplevet efter han begyndte at arbejde med maskinstyring for snart fire år siden, er den øgede præcision og tidsbesparelse på byggepladsen. Tidligere skulle landmåleren ud på pladsen for at sætte af, inden arbejdet kunne starte. Nu kan landmåleren blot sende en mail med de nødvendige filer, som Mikkel kan uploade i MOBA’s cloud-løsning – og så er han klar til at gå i gang.
“Det sparer utrolig meget tid,” forklarer Mikkel, som nu kan komme hurtigere videre med opgaverne uden at vente på fysisk afsætning. Derudover hjælper det digitale system ham med at holde styr på alle data, så intet går tabt på byggepladsen.

Nemt i en travl hverdag

Xsite® PRO 3D består af forskellige komponenter som tilsammen sikrer, at systemet fungerer på gravemaskinen. Her fastmonteres GPS antennerne fra MOBA på maskinen og skal derfor ikke afmonteres hver aften, hvilket er rigtig godt, nævner Mikkel.

Nem dokumentation og kvalitetssikring

En anden stor fordel ved maskinstyringen er, hvordan den hjælper med at imødekomme de stigende krav om dokumentation på byggepladsen. “Byggepladserne kræver mere og mere dokumentation, og her er systemet helt ideelt,” siger Mikkel.
Xsite® PRO 3D giver ikke blot en præcis styring af gravemaskinen, men sørger også for, at alle målinger og processer gemmes digitalt. På den måde slipper man for bekymringerne omkring fysiske målepinde, der kan forsvinde, eller information, der kan blive væk.
“Når det hele er digitalt, kan jeg hele tiden følge med, og vi skal ikke længere passe på, om noget forsvinder,” tilføjer han. Den cloud-baserede løsning giver adgang til data fra flere enheder, og Mikkel kan hurtigt justere arbejdet, hvis landmåleren sender nye filer undervejs i projektet.

Effektiv support mindsker nedetid

Mikkel har brugt maskinstyring i flere år og indrømmer, at man bliver lidt afhængig af systemet, når man først har lært det at kende. “Alt begyndelse er svær, men jeg har altid været nysgerrig og interesseret i at se, hvordan det virker,” siger han. Og ikke mindst, så synes han, det er meget spændende.
Nu kender han systemet så godt, at han ikke kun selv drager stor fordel af det i sin hverdag, men han kan også hjælpe kolleger, når der opstår udfordringer.
“Med cloud-løsningen kan MOBA yde fjernsupport, hvor de kan se præcis, hvad der foregår på min skærm, og det betyder, at problemer hurtigt bliver løst,” fortæller Mikkel. Han kan også logge ind på systemet via sin mobil og se samme skærmbillede som maskinføreren i gravemaskinen, hvilket gør det nemt at hjælpe sine kolleger. Skulle der opstå et større problem, er MOBA dog kun et opkald væk, og Mikkel roser deres hurtige respons, når det virkelig gælder.
“Det har haft en stor betydning, at vi ved, at systemet virker,” understreger Mikkel. “Man kan ikke køre med et system, man kun stoler halvt på, så det er vigtigt at tage sig tiden til at lære det. Og her har MOBA været virkelig gode til at støtte os hele vejen.”

MOBA’s medarbejdere er yderst kompetente med både en stor faglig viden og mange års erfaring – de er langt fra nybegyndere, hvilket giver en tryghed i samarbejdet, nævner Mikkel.

 

Vil du vide mere?

For Mikkel er maskinstyringen fra MOBA Danmark blevet uundværlig i hverdagen, hvor han drager fordel af både det brugervenlige system og den effektive support fra MOBA. Vil du vide mere om fordelene ved 3D maskinstyring? Læs videre her

Øget effektivitet hos Vogsen Entreprenør ApS

Casper Vogsen fra Vogsen Entreprenør ApS er ikke i tvivl – maskinstyring har øget effektiviteten markant i hans virksomhed.

Vogsen Entreprenør ApS, drevet af Casper Vogsen, er en autoriseret kloakmester med opgaver, der primært består af kloakarbejde, kloakseparering, regnvandshåndtering og forskellige belægningsopgaver. Med maskinstyring kan Casper og hans ansatte få mere ud af hver arbejdstime, reducere fejl og sikre høj kvalitet i alle deres projekter.

Maskinstyringens rolle i hverdagen

Casper har monteret Xsite® EASY TOUCH maskinstyring fra MOBA Danmark på sin Volvo ECR25D minigraver, og han ser tydeligt værdien i det. “Vi bruger det ekstremt meget. Jo mere vi lærer systemet at kende, desto flere opgaver ser vi, at vi kan få hjælp til fra systemet. Det er utroligt effektivt,” fortæller Casper. “Maskinstyringen udgør nok en tredjedel af effektiviteten, når vi ser på hele maskinen.” Casper forklarer, at det fra starten har været vigtigt at bygge den rigtige maskine med det rigtige udstyr. “Det har hele tiden været vigtigt at udstyre maskinen korrekt, så den kan køre effektivt uden unødvendige pauser.”


Med maskinstyringen kan de undgå tvivl og bekymringer om korrekt fald og dybde, da det styres direkte fra maskinen. “Det betyder, at vi kan se alt på skærmen og slipper for at skulle gå ud og ind af maskinen for at tage manuelle kontrolmål. Vi graver aldrig for dybt. Hvis vi gjorde, ville det koste både ekstra materiale til opfyldning og ekstra jord, der skal fjernes. Maskinstyringen gør det hele lidt nemmere, og den, der sidder i maskinen, ved, at alt passer,” siger Casper. Samtidigt er det hurtigt at skifte mellem skovle i systemet, så det er nemt at grave flere udgravninger i samme rende.
Selvom maskinstyringen ikke helt kan erstatte en ekstra mand på nogle opgaver, kan den i stedet frigive ham til andre opgaver, hvilket samlet set gør teamet hurtigere færdig.

God dialog, bedre løsninger

Da Casper begyndte at overveje maskinstyring, undersøgte han markedet grundigt og valgte MOBA Danmark og deres system. “Den gode dialog med Jesper og Jacob gav os et solidt indtryk af systemets muligheder. De var virkelig gode til at vise, hvad systemet kunne, og det gjorde beslutningen nemmere. Samtidigt var Xsite® EASY TOUCH, et godt og prisvenligt system, der kunne opfylde de ønsker, vi havde til maskinstyring.”

Vil du vide mere?

Vogsen Entreprenør ApS har oplevet markante forbedringer i deres effektivitet med maskinstyring.

Er du på udkig efter mere præcision, ønsker at spare tid og ressourcer, eller vil du også optimere effektiviteten i dine opgaver, så kan du læse mere om Xsite® EASY TOUCH og andre løsninger fra MOBA Danmark her.

Maskinstyring med mælk til morgenmad

Maskinstyring ligger i blodet på ham, og han er med egne ord vokset op med ”maskinstyring med mælk på til morgenmaden”

MOBA’s danske salgschef Jesper Lindskov lever og ånder for MOBA Danmark, for udvikling og for kundens tarv – værdier han har i blodet helt tilbage fra arbejdet i sin fars familievirksomhed. MOBA Danmarks danske salgschef, Jesper Lindskov er en gammel ræv i gamet. Han har været ”i maskinstyring” siden 1999, men det betyder ikke, at han er løbet tør for inspiration.
Jesper Lindskov leder konstant efter at forbedre løsningerne, han sælger til kunderne, og hans interesse for at optimere, levere og betjene sine samarbejdspartnere på en ordentlig måde er fuldstændig oprigtig.
Maskinstyring ligger i blodet på ham, og han er med egne ord vokset op med ”maskinstyring med mælk på til morgenmaden”.
Jesper Lindskov arbejdede i en lang årrække for sin far Bent Lindskovs virksomhed, Mikrofyn A/S, der senere blev solgt til større aktører i branchen. Jespers store kendskab til branchen og hans indsigt i automatiseringen af entreprenørens maskinpark har betydet, at MOBA Danmark er blevet en populær aktør på markedet. Årtiers erfaring har resulteret i en høj grad af viden om, hvordan maskiner med maskinstyring fungerer præcist, hvilket betyder mindre nedetid, færre fejl, større kvalitetskontrol og højere effektivitet.
Og så er der værdierne. De er nemlig gået igen fra dengang Jesper Lindskov arbejdede i sin fars virksomhed.
 – Der var altid fokus på det enkelte individ, lige meget, om det var kunden eller medarbejderen. Det er den måde, vi også gerne vil arbejde på i MOBA, som også er et familieejet firma og ikke bare en stor fabrik af mennesker. MOBA har også fokus på de bløde værdier, siger Jesper Lindskov
– Kunden skal være tæt på og hele tiden have mulighed for at få fat i os. Samtidig skal vi selvfølgelig bruge teknologien optimalt og hele tiden se mulighederne for at udvikle vores systemer, siger Jesper Lindskov.
MOBA Danmark er en del af MOBA Mobile Automation AG som har været et etableret navn i maskinstyring i mere end 40 år. Siden grundlæggelsen som et interiørfirma i 1972, har det familieejede Moba selskab vokset ind i en globalt repræsenteret MOBA Group. MOBA har tre steder i Tyskland og +15 datterselskaber i Europa, Asien og Amerika og mere end 100 forhandlere worldwide.

MOBA’s maskinstyring sparer både entreprenørens tid og materialer

Xsite® PRO 3D Wheelloader fra MOBA har gjort hverdagen langt nemmere for Torben ”Lange” Hansen, der lige nu arbejder med på et stort broprojekt ved Børkop

Entreprenørvirksomheden Henning Have A/S er i gang med en enorm flytning af jord, der skal sørge for at fundamentet bliver lagt til den nye bro.

Med MOBA-support
Torben ”Lange” Hansen er maskinfører på en Komatsu WA-320-gummiged og har været ansat hos Henning Have siden 2008. Han har siden påsken 2022 arbejdet med det store broprojekt, der indtil nu har krævet flytning af mellem 12.000 og 14.000 kubikmeter materialer. Mere følger, indtil Henning Have-folkene kan overlade byggepladsen til næste skridt i projektet.

”Lange” får hjælp af et MOBA Xsite® PRO 3D Wheelloader-systemet, som leveres med fjernsupport.

Du kan næsten ikke begå fejl
Systemet anvender 3D-designmodeller og avanceret GNSS-teknologi. Visning af cut og fill i realtid vises i førerhuset. – Det er nemt at bruge, og det er vanskeligt at begå fejl. Man kan altid trykke sig tilbage i systemet, og man lærer det lynhurtigt bare ved at bruge det, siger Torben ”Lange” Hansen, der indtil for halvandet år siden brugte den traditionelle metode med laser og lasermodtager.

Han peger på skråningen med sand på byggepladsen.
– Hvis jeg ikke havde haft min GPS, ville jeg prøve at lægge sand på. Der ville være problemer, hvis der for eksempel manglede en meter. Med MOBA’s system kan vi bruge nøjagtige mængder, og det sparer os for både tid og materialer, siger Torben ”Lange” Hansen.

Tid, økonomi og dokumentation
Systemet forhindrer unødvendigt brug af materiale. Maskinføreren kan hele tiden være sikker på, at han er langt nok og bruger den rette mængde af materiale. Systemet forhindrer spild og sikrer, at der ikke skal bruges ekstra ressourcer på at køre jord frem og tilbage. Økonomisk er det også en fordel.

Med 3D Wheelloaders er der store muligheder for at dokumentere alt, hvad der arbejdes med.
– Der er fuldstændig nøjagtighed indbygget og data gemmes konstant i Cloud-systemet. Maskinføreren kan dokumentere alt, også hvis der kommer ekstra arbejde i forhold til forbruget af sand. Hvis ikke du kan dokumentere ekstraarbejde, kan du ikke få penge for det. Groft sagt kan enhver jo påstå, at der ”lige var et hul og jeg brugte 1000 kubikmeter ekstra jord”. Nu er det ikke bare en påstand, det kan dokumenteres. Det er også en kæmpe fordel ved at bruge 3D Wheelloader-systemet.