English

Undervisning i GPS-maskinstyring

Tryghed og præcision – i hver eneste opgave

Undervisning med udgangspunkt i din hverdag

Flere og flere gravmestre oplever, at kravene til præcision stiger, i takt med at teknologien udvikler sig. Arbejdet skal være korrekt – første gang. Det kræver overblik, forståelse for systemet og tillid til udstyret.

Derfor tilbyder MOBA et praksisnært undervisningsforløb, der styrker dine kompetencer og hjælper dig med at løse både simple og mere krævende opgaver med ro i maven.

  • Vi tager udgangspunkt i din gravemaskine og dit system, så det, du lærer, kan bruges direkte i dit daglige arbejde.
  • Hvis du ikke har adgang til udstyr, kan undervisningen foregå i vores egen maskine med X-site 3D på Fyn. 
  • Du får et uddannelsesbevis, der dokumenterer, hvad du har gennemgået.

Underviseren – en af dine egne

Undervisningen varetages af Jacob Juul Jensen, som har over 22 års erfaring som gravmester.
Han har haft sit eget entreprenørfirma og været tilknyttet opgaver for bl.a. Arkil, Barslund og TC Anlæg. Hans erfaring spænder bredt – fra motorvejsprojekter og kloakseparering til større byggerier og parkeringspladser.

Jacob ved, hvad der virker i praksis – og han kender hverdagen på byggepladsen.

Hvem er undervisningen for?

Dette forløb er til dig, der allerede bruger et GPS-system – men gerne vil dygtiggøre dig yderligere.

Dette kursus er for dig, der ønsker:

  • Større tryghed ved teknologien

  • Mere præcise resultater

  • Færre fejl og afbrydelser

  • Bedre forståelse for maskinstyringens muligheder

Hvis du har spørgsmål, eller gerne vil høre nærmere om forløbet, er du velkommen til at kontaket Jacob Juel Jensen på Tlf.: +45 93 63 96 49