Når Frederik Jensen sætter sig ind i gravemaskinen, ved han præcis, hvad der skal ske. Med 3D i maskinen og en formandsløsning fra MOBA Danmark bliver opgaverne løst med større nøjagtighed, tydelig dokumentation og mindre spildtid. Det sikrer overblik over det færdige arbejde og den videre proces.
Stærkt samarbejde mellem far og søn
Maskinstyring er en fast del af hverdagen hos Faaborg Entreprenør ApS. Det giver bedre overblik, større præcision og sikrer dokumentation fra start til slut.
Virksomheden drives af Tonni Jensen, og sønnen Frederik arbejder som fagligt ansvarlig kloakmester. Sammen løser de opgaver over hele Fyn med fokus på jord-, beton- og kloakarbejde i forbindelse med nybyg og erhvervsbyggeri.
Frederik blev autoriseret kloakmester for et år siden og har en baggrund som anlægsstruktør. Han står for kvalitetssikring og dokumentation og har været med til at gøre ny teknologi til en naturlig del af hverdagen. Maskinstyring og digitale løsninger kan være en stor omstilling, men når fagfolk som Frederik er trygge ved teknikken, bliver det lettere at tage det i brug og få det til at fungere i praksis.
Sådan fungerer det i praksis
Systemerne fra MOBA er blevet en fast del af det daglige arbejde hos Faaborg Entreprenør ApS. Her er, hvordan de konkret anvender systemerne:
- Xsite® PRO 3D Advanced er monteret på deres Volvo-gravemaskine og rendegraver. Det hjælper med at styre gravearbejdet præcist, så resultatet bliver ensartet og uden fejl, uanset opgavens størrelse.
- CARLSON Layout ROVER fungerer som formandsløsning og bruges til at lave tegninger, samt placere og dokumentere eksempelvis kloakrør og faskiner med høj præcision.
- Xsite® MANAGE / cloudløsning: er en digital platform med adgang til tegninger og data direkte fra skyen. Det betyder, at Frederik kan følge arbejdet og tjekke detaljer fra skærmen i kabinen eller på sin telefon og at MOBA kan yde fjernsupport, hvis der opstår behov for hjælp undervejs.
- Grundig opstart og support fra MOBA har gjort, at Frederik hurtigt blev tryg ved systemet. Han fik en grundig introduktion og ved, at han altid kan få hjælp, hvis der opstår spørgsmål.
“Jeg har tegningerne lige ved hånden, og systemet klarer det meste selv. Det er 100 gange nemmere end før og jeg sparer en mand,” siger Frederik.
God service og en kendt stemme i røret
MOBA Danmark har været en tryg samarbejdspartner både ved opstart og når der er brug for support.
“Vi ringer bare, og så hjælper de os videre,” siger Frederik.
“Vi har arbejdet med Frederik og Tonni i flere år. Når de ringer, ved vi, hvad der er i gang og kan hurtigt finde en løsning,” siger Jesper Lindskov fra MOBA Danmark. “Det handler om, at arbejdet kan fortsætte, også når noget driller.”
Dokumentation, kvalitet og ansvar
For Frederik er det afgørende at kunne dokumentere arbejdet fra start til slut og vide, at det hele gemmes et sikkert sted, hvor det er let at finde igen. Det giver overblik og tryghed i hverdagen og er samtidig blevet en nødvendighed i en branche, hvor kravene til kvalitetssikring vokser.
Kvalitetssikring er i dag ikke bare noget, der afslutter opgaven. Det er en fast del af hele arbejdsprocessen og noget, man må tage alvorligt fra begyndelsen.
“Det er blevet vigtigt at kunne dokumentere, hvad man laver,” siger han.
Han fremhæver også den tryghed, der fulgte med opstarten:
“Jeg fik undervisning, da vi begyndte at bruge 3D-systemet, og det gav mig en god og tryg start. Det gjorde, at jeg hurtigt blev fortrolig med systemet og kunne bruge det i det daglige.”
Det er bare sådan, vi gør nu
I dag er maskinstyring og dokumentation en naturlig del af hverdagen hos Faaborg Entreprenør ApS.
“Det er ikke noget, vi tænker over længere. Det er bare sådan, vi arbejder nu,” siger Frederik.
“Når først man har prøvet det, vil man ikke undvære det igen.”
Vil du vide, om det også kan fungere i din maskine?
Maskinstyring er ikke bare noget, man sætter på. Det er et system, der hjælper med at få styr på tingene og undgå fejl.
Hvis du vil høre, hvordan det kan passe til din maskine og dine opgaver og hvordan det kan hjælpe med at håndtere kravene til kvalitetssikring, er du velkommen til at kontakte os. Vi tager gerne en uforpligtende snak.